1. GENERELLE OPLYSNINGER
Disse handelsbetingelser (”Betingelserne”) finder anvendelse, når I køber adgang til et modul i Docufy og dermed tegner abonnement til juridiske dokumenter å www.docufy.dk (”Hjemmesiden”), der udbydes af:
Poul Schmith/Kammeradvokaten I/S
Kalvebod Brygge 32
1560 København V
CVR-nummer: 64952811
mail@poulschmith.dk
+45 33 15 20 10
2. BESTILLING
I skal i forbindelse med bestillingen på Hjemmesiden angive følgende oplysninger, som behandles i henhold til vores databeskyttelsespolitik:
- Virksomheds- eller myndighedsnavn
- Adresse
- Postnummer og by
- Telefonnummer
- CVR-nummer
- EAN-nummer
- Navn og e-mail på kontaktperson
- Ordrenummer/id-nummer
Når I har gennemført en bestilling på Hjemmesiden, vises en kvittering på din skærm, som er en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre. I vil også modtage en e-mail med en ordrebekræftelse. Når vi har behandlet din bestilling, vil I modtage en e-mail med dine loginoplysninger til Hjemmesiden.
3. PRISER OG BETALING
De til enhver tid gældende priser eksklusive moms fremgår af Hjemmesiden.
Al betaling sker via faktura. Vi benytter elektronisk fakturering.
Vi fakturerer offentlige myndigheder i filformatet OIOUBL. Vi fremsender alle fakturaer, så de opfylder de til enhver tid gældende krav til elektronisk fakturering efter lov om offentlige betalinger mv.
4. ABONNEMENTSBETINGELSER
4.1 Abonnementsperiode og ophør for Automatisk fornyelse
Abonnementet træder i kraft på tidspunktet for parternes underskrift af Aftalen. En abonnementsperiode er på 12 måneder. Abonnementet er løbende og vil derfor blive fornyet automatisk, medmindre det opsiges.
Begge parter kan opsige Aftalen med 30 dages varsel til udløb af en abonnementsperiode.
4.2 Betaling af abonnementet
Faktura for køb af adgang sendes elektronisk umiddelbart efter dit køb på Hjemmesiden. Ved efterfølgende automatiske optankninger vil fakturaer blive afsendt den førstkommende 1. eller 15. i måneden.
Betalingsfristen for alle fakturaer er 21 dage fra fakturadatoen. Ved for sen eller udebleven betaling, betaler I sædvanlig morarente samt kompensationsbeløb efter renteloven, og vi sender vi dig en rykkerskrivelse pålagt gebyr. Vi forbeholder os ret til at ophæve abonnementsaftalen ved for sen eller udebleven betaling.
Abonnementspriserne kan reguleres hvert år pr. 1. januar i henhold til Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Prisregulering får først virkning fra næste gang, der foretages automatisk optankning.
4.3 Opsigelse/ændring af abonnementet
Opsigelse eller ændring af abonnementer kan ske til docufy@poulschmith.dk.
4.4 Ændring af abonnementspriser
Vi er berettiget til at ændre vores abonnementspriser, herunder priserne for adgang til et modul, med et varsel på 3 måneder.
5. FORTRYDELSESRET
Som erhvervsdrivende har I ingen fortrydelsesret, når I har foretaget køb på Hjemmesiden.
6. TEKNISKE PROBLEMER
Vi yder teknisk support vedrørende brugen af Hjemmesiden.
Hvis I får behov for teknisk support, skal I sende os en mail til docufy@poulschmith.dk. Vi vil kontakte dig hurtigst muligt dog senest inden for én arbejdsdag.
Hvis der opstår tekniske problemer på Hjemmesiden, vil vi hurtigst muligt forsøge at afhjælpe problemet. Betaling tilbagebetales hverken helt eller delvist som følge af, at Hjemmesiden ikke er tilgængelig eller ikke fungerer optimalt i kortere perioder.
7. FRAVIGELSE AF E-HANDELSLOVEN
Vi overholder alle de obligatoriske oplysningsforpligtigelser i e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002). I overensstemmelse med e-handelslovens § 13, stk. 2, finder følgende bestemmelser ikke anvendelse, når du som erhvervsdrivende bestiller på Hjemmesiden:
- § 10 – ‘Oplysningspligt’
- § 11, stk. 1 – ‘Tekniske hjælpefunktioner mv.’
- § 12 – ‘Ordrebekræftelse- og modtagelse’
8. ANSVAR OG ANSVARSBEGRÆNSNING
Vi opdaterer løbende Hjemmesidens indhold og reviderer løbende dokumenterne på siden for at sikre, at de lever op til gældende lovkrav og er i overensstemmelse med praksis. Vi kan dog ikke garantere, at dokumenterne til enhver tid lever op til gældende lovkrav og er i overensstemmelse med praksis, idet der kan være en vis implementeringstid fra ny lovgivning træder i kraft eller en ny afgørelse afsiges, og til vi har opdateret dokumenterne i overensstemmelse hermed. Brug af Hjemmesiden og dokumenterne herpå kan derfor ikke erstatte juridisk rådgivning.
Vores ansvar for brug af Hjemmesiden og dokumenterne herpå er begrænset til et beløb svarende til den samlede betalte købesum for det seneste kalenderår regnet fra skadens indtræden. Vi er ikke i noget tilfælde ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, som er opstået ved brug af Hjemmesiden eller dokumenterne herpå.
I er ansvarlig over for os i tilfælde af, at vi lider skade som følge af din uretmæssige brug af Hjemmesiden, herunder hvis vi bliver mødt med krav fra tredjemand som følge af din uretmæssige brug af Hjemmesiden eller Hjemmesidens indhold.
9. IMMATERIELLE RETTIGHEDER
I erhverver en ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig brugsret til Hjemmesidens indhold, herunder til spørgeskemaer på Hjemmesiden, forudsat at vi modtager den aftalte betaling. Brugsretten til Hjemmesiden er begrænset til abonnementsperioden.
I erhverver desuden en tidsubegrænset, ikke-eksklusiv brugsret til de dokumenter, som downloades fra Hjemmesiden.
Vi bevarer de immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder, til dokumenterne på Hjemmesiden, herunder rettighederne til spørgeskemaer og kildefiler.
10. BRUG AF HJEMMESIDEN
I må kun bruge Hjemmesiden i overensstemmelse med disse Betingelser. Vi opsiger dit abonnement med omgående virkning og deaktiverer din konto, hvis I anvender Hjemmesiden i strid med Betingelserne. I må ikke selv eller få andre til at gøre følgende:
Etablere dybe links, fx i form af framing. Der må dog linkes til Hjemmesiden ved almindelige referencelinks.
Omgå tekniske beskyttelsesforanstaltninger på Hjemmesiden, fx ved at linke direkte til spørgeskemaer på Hjemmesiden.
Uautoriseret benytte Hjemmesiden.
11. BRUGERPROFILER
I kan få oprettet et ubegrænset antal brugerprofiler. Disse brugerprofiler kan ubegrænset benytte Hjemmesiden. Brugerprofiler må kun anvendes af medarbejdere i jeres virksomhed, offentlige myndighed eller organisation.
Når vi har oprettet en brugerprofil, sender vi brugeren en e-mail med loginoplysninger i form af brugernavn og password. Brugerens loginoplysninger er personlige og må ikke deles med andre.
Vi forbeholder os ret til at deaktivere brugerprofiler, som ikke har været logget ind på Hjemmesiden de seneste 6 måneder. Hvis I ønsker at få genåbnet en brugerprofil, skal I sende en mail til: docufy@poulschmith.dk.
12. PERSONDATA
Al indsamling, opbevaring og anden behandling af personoplysninger sker i henhold til vores databeskyttelsespolitik, som kan findes her.
13. LOVVALG OG VÆRNETING
Enhver tvist vedrørende brug af og/eller køb på Hjemmesiden skal afgøres efter dansk ret ved de danske domstole.
14. KONTAKTOPLYSNINGER
Spørgsmål vedrørende brug af Hjemmesiden eller disse Betingelser kan rettes til os på mail: docufy@poulschmith.dk.
15. OPDATERING AF BETINGELSERNE
Vi forbeholder os retten til at opdatere Betingelserne. I bør derfor regelmæssigt besøge denne side for at gennemgå de til enhver tid gældende betingelser, som I er bundet af, når I bruger vores Hjemmeside.
Betingelserne er senest opdateret den 19. august 2021.